På Borgmestervangen tæt ved Nørrebro Station vil Danica Pension på et tidligere DSB-areal bygges boliger til 700 studerende samt dagligvarebutik og café, som er placeret i en eksisterende bydel.
Bebyggelsen består af syv punkthuse og et tårn. Hele bebyggelsen er sammenhængende i stueetagens base. I kanten af basen mod gaden placeres studieboligernes indgangspartier, hvorfra man bevæger sig op i tårnene eller ud i taghaven fra 1. sal. Enkelte steder undlades et par lejligheder for at give plads til fælles tagterrasser. De primære fællesarealer ligger på 1. sal med adgang til den store fælles taghave.
Tårnet vil virke som en identitetsskabende markør for studieboligområdet og det omgivende miljø ved Mimersparken og Nørrebro station. Tårnet er placeret op mod jernbanen og Mimersparken med størst mulig afstand til de omgivende boligbebyggelser.
Der er stor fokus fra de eksisterende naboer for, hvordan denne markante nye bebyggelse kommer til at påvirke det omkringliggende miljø – herunder vindmiljø. Arkitekterne, Arkitema, har også haft stor forkus på vindmiljøet. Der har været speciel opmærksomhed om tårnet. Tårne kan give nogle udfordringer for vindmiljøet, idet det “trækker” vind ned fra højere luftlag. Desuden tvinger tårne vinden uden om, hvilket danner turbulens på bagsiden af tårnet.
I den tidlige fase af projekteringen er der udført et vindstudium for at finde den udformning af bebyggelsen, som giver det bedst mulige vindmiljø for de tilstødende områder. Udformningen af bebyggelsen er brugt til at lede vinden hen på områder, som ikke benyttes til længerevarende ophold, bl.a. ud på banelegemerne. Der er desuden blevet indarbejdet elementer, som bryder vinden, så den ikke bliver til en gene på opholdsområderne.